LOF Midtjylland har stor erfaring i at lave specielt tilrettelagte kurser for virksomheder og deres ansatte. Blandt samarbejdspartnere kan nævnes virksomheder som Grundfos og Asmildkloster Landbrugsskole, hvor der løbende tilbydes kurser til medarbejdere og elever, der har problemer med at læse, stave og skrive (dansk).
Som virksomhed kan man være med til at sætte fokus på, at læse- og skrivesvage ansatte også kan udnytte deres fulde potentiale! Personer, der har problemer med at læse og skrive, stilles i dag over for meget store udfordringer – både i arbejdslivet og som borger generelt. Ny teknologi indføres på flere og flere arbejdspladser og den enkelte medarbejder får dermed ofte et større læse- og skrivearbejde. Denne udvikling lægger ofte pres på de medarbejdere, der har læse-staveproblemer. Disse medarbejdere kan få hjælp til at blive mere selvhjulpne. Medarbejdere med grundlæggende skriftsproglige vanskeligheder, kan LOF Midtjylland tilbyde undervisning for ordblinde jf. gældende lov på området. For medarbejdere, der ikke er ordblinde, kan vi tilbyde kurser i FVU.
Undervisningen er gratis, både for virksomheden og deltageren.
Undervisningen
Undervisning i såvel FVU som OBU tager udgangspunkt i medarbejdernes daglige læse- og skrivebehov, hvorved der kan inddrages skriftligt materiale, der anvendes på virksomheden.
Skal medarbejdere have ordblindeundervisning, skal de igennem en obligatorisk test, og der vil blive lavet en grundig undersøgelse af den enkeltes læse-, stave- og skrivefærdigheder, før undervisningens start. Denne afdækning danner udgangspunkt for den individuelle undervisningsplan, som ordblindeundervisningen tager udgangspunkt i. Der er max. 6 deltagere på holdene, og kurserne kan afholdes på virksomheden ved min. 3 deltagere eller hos LOF Midtjylland, hvor der er løbende optagelse på hold.
I FVU-læsning arbejdes der ligeledes med hverdagens læse- og skriveopgaver. FVU-læsning er delt i 4 trin, men det er ikke nødvendigt at tage alle fire trin. Hvert trin er på 40 – 80 lektioner.
Inden undervisningens start skal den enkelte medarbejder til en samtale og en test, så man kommer på det rigtige niveau. Der er mulighed for at gå til prøve efter hvert trin.
Undervisningen kan ligge i dagtimerne eller efter fyraften.
Undervisningen i FVU og OBU er GRATIS – både for virksomheden og deltageren!
Lønkompensation
Ordblindeundervisning (OBU) og Forberedende Voksenundervisning (FVU) er desuden SVU- berettiget (Statens Voksen Uddannelsesstøtte www.svu.dk ), så virksomheden kan få lønkompensation, hvis en medarbejder deltager i et kursus i arbejdstiden over en periode svarende til sammenlagt minimum 37 timer. Lønkompensationen svarer til 80% af højeste dagpengesats.
LOF Midtjylland er behjælpelig med det administrative i forbindelse med SVU-ansøgning.
Vi kommer gerne ud og informerer om ordblindhed, og hvad der kan gøres.
Kontakt LOF Midtjylland, telefon 87262326, hvis du ønsker at høre mere om vores tilbud til virksomheder.