Forberedende voksenundervisning – er et gratis tilbud til dig, der har brug for at genopfriske og forbedre dine færdigheder i dansk og matematik.
FVU består af to fag: FVU-læsning og FVU-matematik.
FVU læsning er for dig, der har brug for at blive bedre til at læse, skrive og stave.
Du arbejder med tekster, du kender fra din hverdag fx aviser, breve, pjecer og e-mails og arbejder med staveregler, grammatik og med skriftlig formulering.
FVU matematik for dig, der gerne vil være bedre til hverdagens matematik. Du kommer til at arbejde med tal fra din hverdag, fx lønsedler, indkøb, brøker, tabeller, diagrammer mm.
Begge fag er delt op i trin. FVU læsning består af fire trin med 40 – 80 lektioner.
FVU-matematik består af to trin med 40 lektioner til 80 lektioner.
Efter hvert trin er der mulighed for at gå til en prøve.
Undervisningen foregår på små hold, og der arbejdes med tekster og opgaver hentet fra dit hverdags- og arbejdsliv. I begge fag er computeren et vigtigt arbejdsredskab.
Vi kan også tilbyde kurser på din arbejdsplads.
Du skal være fyldt 18 år.
Det er gratis at deltage.
Bemærk:
Pr. 1. januar 2019 er det også muligt at tilbyde FVU-engelsk og FVU-digital for virksomheder.
Kontakt LOF Midtjylland, telefon 87262326, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne.
>> Her kan du se aktuelle FVU-hold <<
Baggrunden for forberedende voksenundervisning FVU
FVU-loven blev vedtaget i 2001. Tilbuddet afløste tidligere kursustilbud til voksne, og fungere i dag som et fleksibelt tilbud, både angående niveau, tidspunkt og længden på undervisningen. Forberedende voksenundervisning udbydes af voksenuddannelsesinstitutioner landet over, og tilbydes også til virksomheder og foreninger.
Se ministreriets hjemmeside for mere info: https://www.uvm.dk/Uddannelser/Uddannelser-til-voksne/Overblik-over-voksenuddannelser/Forberedende-voksenundervisning
Se bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25454